Beskrivelse
Bogen til dig der vil lære om manuel bogføring i konti
Velkommen til Indtroduktion til virksomhedsøkonomi. Bogen dækker merkonom- og teknonomkursernes vejledende fagplan i faget Indledning til virksomhedsøkonomi.
Du vil uden tvivl finde dette fagområde krævende, men vi håber, at du også vil finde det spændende at gå i gang med. Det er i hvert fald lærerigt, især hvis du vil fortsætte med at studere regnskab. At du gennemfører kurset og består den afsluttende prøve, gør dig ikke kvalificeret til en stilling som regnskabschef. Men det betyder, at du får et helt anderledes kvalificeret forhold til regnskaber og til andre emner af regnskabsmæssig karakter. Du vil også få et vist grundlæggende kendskab til erhvervsretlige forhold.
Vi benytter indledningsvis meget jordnære og håndgribelige eksempler. I det hele taget lægger vi vægt på, at din forståelse for fagområdet baseres på disse eksempler, som derved kan underbygge mere komplicerede problemstillinger, som du møder senere i stoffet.
Bogen er opdelt i 11 kapitler. Efter hvert kapitel er der en øvelsesopgave. Når du derhjemme har sat dig ind i indholdet af kapitlet, kan du kontrollere forståelsen og øge indlæringen ved at løse den tilhørende opgave. Bagest i bogen vil du finde nogle mellem- eller slutresultater, der sætter dig i stand til at vurdere, om din løsning af disse opgaver er korrekt. På den måde kan timerne på skolen i højere grad bruges til at behandle de emner, der volder dig forståelsesmæssige vanskeligheder, fremfor at timerne bruges til at rette sammentællingsfejl etc. Dette forudsætter naturligvis, at du har forberedt dig grundigt hjemmefra, så du har dine spørgsmål klar, når du møder frem på skolen.
Vi har på hver højreside i teksten, sat noget plads af, så du kan gøre dine egne notater i forbindelse med forberedelsen derhjemme og under behandling af stoffet i timerne.
En oversigt over de konti, vi benytter – forsynet med eksempler på, hvorledes de skal bruges – vil du ligeledes finde bagest i bogen. Dér finder du også nogle ordforklaringer, som kan hjælpe dig til forståelse af visse fagudtryk, der erfaringsmæssigt kan volde problemer.
I tilslutning til denne lærebog er udgivet en opgavesamling, som benyttes i forbindelse med undervisningen på skolen. Opgavesamlingen er bygget op, således at opgaverne kommer i samme rækkefølge, som stoffet gennemgås i denne bog.
God fornøjelse med arbejdet!
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.