Beskrivelse
Til dig der vil have en genvej til matematikken
Forord
Matematisk formelsamling til A-niveau er udarbejdet for at give et samlet overblik over de formler og det symbolsprog, der knytter sig til kernestoffet for dette niveau i gymnasiet og på hf. Selv om alle hjælpemidler i dag er tilladt ved en del af den skriftlige eksamen, vil en formelsamling være praktisk at have for eleverne, også i det daglige arbejde. Formelsamlingen har derimod ingen juridisk status, og kernestoffet til skriftlig eksamen er ikke defineret af den.
For overblikkets skyld er medtaget formler for areal og rumfang af en række elementærgeometriske figurer.
Endvidere indeholder formelsamlingen en liste over matematiske standardsymboler. Hensigten hermed er dels at give eleverne et hurtigt overblik, dels at bidrage til, at undervisere og forfattere af undervisningsmaterialer kan anvende ensartet notation, symbolsprog og terminologi. Listen over matematiske standardsymboler går derfor ud over kernestoffet, men holder sig dog inden for det matematiske univers i gymnasiet og på hf.
En række af formlerne i formelsamlingen er kun anvendelige under visse forudsætninger (f.eks. at nævneren i en brøk er forskellig fra 0). Sådanne forudsætninger er af hensyn til overskueligheden ikke eksplicit nævnt.
Figurerne er medtaget som illustration til formlerne, og den enkelte figur anskueliggør ofte ét blandt flere mulige tilfælde.
Betydningen af de størrelser, der indgår i formlerne, er ikke altid forklaret, men vil dog være det i tilfælde, hvor denne betydning ikke følger umiddelbart af skik og brug i den matematiske litteratur.
Formelsamlingen udgives af Matematiklærerforeningen og er udarbejdet af et udvalg nedsat af foreningen: Formand for Matematiklærerforeningen Marianne Kesselhahn, forlagsdirektør Jørgen Dejgaard, fagkonsulent Bjørn Grøn, formand for opgavekommisionen for hf Gert Schomacker, formand for opgavekommisionen for gymnasiet Ellen Stengaard Munkholm, medlem af opgavekommisionen for hf Flemming Mørk, medlem af opgavekommisionen for gymnasiet Sven Toft Jensen.
Redaktionen er afsluttet 2007.
Marianne Kesselhahn
Matematiklærerforeningen
Bjørn Grøn
Fagkonsulent
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.